Ridley Scotts Blade Runner betragtes af mange fans for at være en af de største science fiction-film, der nogensinde er lavet. Kultklassikeren fra 1982 er baseret på Philip K. Dicks seminale sci-fi-roman "Do Androids Dream of Electric Sheep" og betragtes som et tankevækkende og stemningsfuldt stykke filmhistorie. Handlingen fokuserer på politidetektiv Rick Deckard på jagt efter syntetiske mennesker kendt som Replikanter i en futuristisk verden, der er mistro mod de alt for menneskelige androider. At håndtere humanoide maskiner får ham til at konfrontere sin egen menneskehed.
Siden debut i 1982 er Blade Runner frigivet syv forskellige måder; San Diego sneak peak cut i 1982, den amerikanske teatralske cut i 1982, den internationale teatralske klip i 1982, arbejdsaftrykket skåret i 1982, den amerikanske tv-version til tv i 1986, Director's Cut sanktioneret af Ridley Scott i 1992 og den ultimative realisering af hans vision, The Final Cut, der blev frigivet i 2007. Vi har rangordnet dem her, baseret på forskelle i fortælling, hvilke scener der blev tilføjet og trukket fra, og samlet sammenhæng i historien.
7 US BROADCAST VERSION (1986)
Strømlinet ned til kølige 114 minutter, denne version udsendt i USA af CBS har alle spor af nøgenhed, bande og grafisk vold fjernet. Hvis det lyder grovt, kan du forestille dig, at der også er en "CBS Saturday Night Movie Teaser" med en eller anden jerkface, der forklarer alle aspekter af filmen for dig, for at din hjerne ikke kan håndtere de filmatiske kompleksiteter. Han sørger for, at du er sikker på, at Deckard helt sikkert IKKE er en replikant.
Tekstskrapningen i den amerikanske tv-version er også anderledes, og den fortælles af nogen, der ikke er Harrison Ford. Det er designet til igen, slå publikum over hovedet med information, i tilfælde af at de går for tabt. Du kan ikke finde denne version overalt, medmindre nogen tapede den, men hvorfor ville de det?
6 SAN DIEGO SNEAK PEAK VERSION (1982)
Noget af en "enhjørning" at finde i disse dage, San Diego Sneak-toppen af Blade Runner er i det væsentlige den samme som den amerikanske teaterudgivelse af filmen i 1982, med bonusscener tilføjet i. Det betyder, at den har den studio-manderede stemme -over af en uhyggelig Harrison Ford i begyndelsen såvel som den "happy ending", der viser Deckard og Rachael, den replikerende, der kører ud i solnedgangen.
Da San Diego-versionen kun blev vist én gang ved en speciel forhåndsvisningshændelse med stram sikkerhed, ser det ud til, at vi måske aldrig får at se denne faktisk frigivet, så der er ingen måde at gå med på for dens uualitet. Vi ved, at de tre yderligere scener inkluderede en introduktion til Roy Batty i en VidPhon Booth, hvor Deckard genindlæste hans pistol, efter at Batty var i stand til at bryde fingrene, og yderligere optagelser til Deckard og Rachaels "ride i solnedgangen".
5 US THEATRICAL RELEASE (1982)
Det er ironisk, at den faktiske teaterfrigivelse af denne film ikke betragtes som bedre af de fleste Blade Runner-fans, men det giver mening, når man overvejer at det er den version, som instruktør Ridley Scott har mest panoreret. Han har inderligt afvist det som et forræderi på sin kunstneriske vision. Da Scott gik over sit budget ved at dobbeltarbejde under optagelsen, modtog de producenter, han bragte om bord, en større del af indflydelsen, og de ønskede, at filmen gjorde deres måde.
Borte var tvetydigheden om, at Deckard måske ikke var menneskelig, mens den uhyggelige inducerende voice-over fra Harrison Ford blev tilføjet, fordi producenterne syntes, at filmens fortælling var for forvirrende for publikum efter testvisning. Der tilføjes også ubrugte optagelser fra The Shining, da Deckard og Rachael forlader Los Angeles for at starte deres nye liv i bjergene, fordi publikum ville have en "lykkelig slutning".
4 INTERNATIONAL TEATRISK UDLYSNING (1982)
Den internationale teaterfrigivelse af Blade Runner næsten identisk med den amerikanske teaterfrigivelse, den er bare mere voldelig og foruroligende., Hvilket giver den en R-rating. Den indeholder den samme voice-over-fortælling af Harrison Ford og den samme "happy ending", der blev tvunget ind i den amerikanske teaterversion, men indeholder grafiske scener, der på nogle måder gør historien mere overbevisende og mere på spil.
Denne version blev faktisk udgivet på VHS i USA som en del af "Criterion Collection" i begyndelsen af 90'erne, som en del af en speciel "10th Anniversary Edition", og den kunne ses på HBO så sent som i 2015. Scenerne, der producenter mente, at de var for chokerende for amerikanske publikum, der kom til "The Final Cut" -versionen, hvor den mest grusomme var, hvor Roy Batty giver sig selv stigmata.
3 ARBEJDSPRINT (1982)
Arbejdsaftryksversionen af filmen blev vist forud for filmens teaterudgivelse ved specielle udstillinger i Denver og Dallas i 1982 og blev frigivet som den daværende eneste "instruktørsnit" af filmen i 1992 uden Ridley Scotts tilladelse. Hvilke publikum var blevet forvirrede i 1982, de syntes at være værdsatte i 1990, da filmen blev vist igen, hvilket inspirerede studier til at godkende den nye udgivelse af filmen.
Denne version har ikke Harrison Fords fortælling, heller ikke åbningskreditterne, der forklarer Replikantenes baghistorie, og den definerer dem som "syntetisk menneske med parafysiske evner, der har hud / kødkultur". Der er ikke en "unicorn dream-sekvens", som der er i Ridley Scott-godkendte Director's Cut, Deckard leverer sin egen fortælling, hvor Batty dør, og Deckard og Rachael kører ikke ud i solnedgangen.
2 DIRECTOR'S CUT (1992)
Denne 1992-udgivelse af filmen er Ridley Scott godkendt, skønt han ikke selv har overvåget redigeringen. At han overleverede til biografkonserveringsleder Michael Arick, der arbejdede med Scotts noter og et 70 mm tryk af 1982-filmen. Det er så tæt på Scotts vision, som det var muligt på det tidspunkt, og det kombinerede elementer i arbejdsaftryksversionen med elementer fra den amerikanske teaterversion.
Mens det er rart, at Harrison Fords underligt tvungne fortælling er væk, valgte Scott at inkludere den berygtede sekvens, hvor Deckard falder i søvn ved klaveret og har en drøm om en enhjørning, der løber gennem en skov, hvilket antyder, at han faktisk er en replikerende, og gør filmen mere om hans spørgsmålstegn ved hans identitet snarere end en detektivhistorie. Dette er den version, hvor Gaff efterlader ham en origami enhjørning i slutningen, hvilket antyder, at Deckards drømme er kendt for ham, hvilket gør hans minder kunstige ligesom Rachaels. Den "lykkelige slutning" med ham og Rachael redigeres også.
1 DEN AFSLUTTENDE SNIT (2007)
Endelig i 2007 frigav Ridley Scott "The Final Cut", den navngivne version af hans science-fiction mesterværk på dets 25-års jubilæum. Det er den smukkeste version af filmen, forbedret på nogle få måder med moderne specialeffekter og ved fjernelse af unødvendig rod til den samlede fortælling. Det er den version, som de fleste fans ser i dag, og med god grund; det er Scotts film, som han altid havde til hensigt at være.
Harrison Fords fortælling er væk, og det samme er klicheten "happy ending", men Deckards unicorn-drømmesekvens holdes, endda lavet lidt længere. Den indeholder også de mere brutalt voldelige scener fra det internationale klip, herunder Batty, der giver sig selv stigmata, og indeholder den smukke fuldt restaurerede version af partituret af Vangelis. Uanset om du mener Deckard er eller ikke er en replikant, er der intet at benægte denne version et tankevækkende mesterværk.
